dk gb

2 ud af 3 i finalen i Falsterbo

Bøgegårdens Santiago og Bonjour Majlund er begge kvalificeret til finalen torsdag i Falsterbo

Den 5 årige Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M leverede mandag et super flot program i de fantastiske rammer ved Falsterbo Horseshow.

Silje Bakken og Bonjour Majlund endte som nr. 11 med 69,07 %. De 12 bedste equipager kvalificerer sig til finalen torsdag.

Bonjour.JPG
Silje Bakken & Bonjour Majlund på opvarmning ved Falsterbo Horseshow 2016.

I 6 års klasse imponerede Silje Bakken og avlshingsten: Bøgegårdens Santiago e. Soliman De Hus.

De dansede sig igennem et næsten fejlfrit program til alles store jubel. Dommerne gav equipagen 71,05 %.

Bøgegårdens Santiago og Silje Bakken endte som nr. 4 og er ligeledes også klar til torsdagens finale.

Santiago.JPG
Bøgegårdens Santiago & Silje Bakken under opvarmningen ved Falsterbo Horseshow 2016.

Vadestedets Daylight var også til start i Falsterbo. Desværre var der to rigtig dyre fejl i galopprogrammet, som kostede rigtig dyrt. Silje Bakken & Vadestedets Daylight endte på 65,48 %. 

Vi må glæde os over en positiv udvikling og et vanvittig godt trav-program.

Tillykke til avlere og ejere, vi glæder os til torsdagens finale.