dk gb

5 heste kvalificeret til championatsfinalerne 2016 - tre heste i top 10 !

5 yderst tilfredsstillende præstationer af 5 unge heste.

Alt i alt en god uge ved JBK stævnet i Odense, hvor tre heste kvalificerede sig til fredagens finaler.

Silje Bakken & Duque Majlund viste flot ridning i onsdagens første kvalifikation. Equipagen måtte forbi anden kvalifikation for at opnå 8,08 points og adgang til finalen.

I finalen overraskede parret for alvor. Et rigtig flot og harmonisk ridt gav 8,4 points og equipagen endte som nr. 6 i finalen.

Silje&Duque3 web.JPG
Silje Bakken & Duque Majlund e. Sonny-boy / Blue Hors Hertug nr. 6 i championatsfanalen for 4 års dressurheste 2016. 

I 5 års klassen var den lovende Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M / De Noir til start.

Silje Bakken & Bonjour Majlund måtte også bruge torsdagen på trøstefinalen her gav dommerne 8,00 points.

Det rakte ikke til en plads i finalen og equipagen endte som nr. 17.

Silje&Bonjour9 web.JPG
Silje Bakken & Bonjuor Majlund e. Bøgegårdens Boney M / De Noir nr. 17 i championatsfinalen for 5 års heste 2016.

I 6 års klassen var både Bøgegårdens Santiago og Vadestedets Daylight repræsenteret med Silje Bakken i sadlen.

Bøgegårdens Santiago & Silje Bakken viste høj klasse ved årets championatsfinaler.

En smule påvirkning af omgivelserne den første dag gav equipagen en tur forbi anden kvalifikation torsdag.

Her leverede Bøgegårdens Santiago & Silje Bakken et imponerende ridt og fik 8,78 points og en fortjent billet til finalen.

En finale med et enormt højt niveau, hvor Bøgegårdens Santiago & Silje Bakken avancerede deres resultat og endte som nr. 9 med 8,1 points.

Santiago5 web.JPG
Silje Bakken & Bøgegårdens Santiago e. Soliman De Hus / Wesley nr. 9 i championatsfinalen for 6 års dressurheste 2016.

Vadestedets Daylight viste at han er i rigtig god udvikling.

Vadestedets Daylight og Silje Bakken ramte ikke niveauet den første dag. Lidt spænding og et par dyre fejl i galoppen betød equipagen også måtte forbi anden kvalifikation i håb om en finaleplads.

I anden kavlifikation viste Silje Bakken & Daylight et imponerende flot ridt. Desværre gav dommerne ''kun'' 8,5 points.

Det var ikke nok til en finaleplads og equipagen endte på en samlet 14. plads.

Daylight3 web.JPG
Silje Bakken & Vadestedets Daylight e. De Noir / Akinos nr. 14 i championatsfinalen for 6 års springheste 2016.

Bøgegårdens Lansing & Michael Møller Flintrup var også kvalificeret til årets champinonatsfinale for 4 års springheste.

Første dag blev lidt nervøst og med et fradrag på 0,5 endte equipagen på 7,2 points.

Dag to viste Bøgegårdens Lansing klasse og blev belønnet med 8,2. Det samlede resultat gav adgang til finalen fredag.

I finalen viste Bøgegårdens Lansing & Michael Møller Flintrup et fejlfrit ridt og blev igen belønnet med 8,2. Det holdte til en delt 4. plads.

Lansing2 web.JPG
Michael Møller Flintrup & Bøgegårdens Lansing e. Bøgegårdens Lasini / Carano nr. delt 4 i championatsfinalen 2016.