dk gb

Blue Hors Dressur Championat 2019

2 heste var til start i 3-års samt 2 heste til start i 4-års ved dressur championatet på Blue Hors.

Dressur Championat

Til start i 3-års dressur championat var Solbakkens Spencer efter Blue Hors St. Schufro / Regazzoni, redet af Silje Bakken. 

En stort gående vallak med enorm gang i trav og galop. 

Efter blot 2 måneders ridning var han spændt af omgivelserne og gik derfor ikke videre til lørdag.


Også den 3-årige RDH-hoppe Solbakkens Debbie efter Blue Hors Zack / Loudini var til start, redet af Silje Bakken

En smuk og moderne Zack-datter, der med sin ridelighed viste sig flot, og gik videre til dagen efter.

Lørdag fik hun blandt andet 8,5 i ridelighed og 8,5 i type. Ud af de 28 til start, blev hun placeret som nr. 7. 

Debbie.JPG
Silje Bakken og Solbakkens Debbie


4-års

I 4-års klassen var Grevens La Creme efter Blue Hors First Choice / Lauries Crusador til start, redet af Christine Ropers.

Grevens La Creme viste 3 rigtig gode gangarter og stor ridelighed. Dommerne lagde i særdeleshed stor vægt på at rideligheden var i top og at Grevens La Creme var fremvist i rigtig flot og korrekt form. 

La Creme.JPG
Grevens La Creme og Christine Ropers.



Også den 4-årige Sweetnes efter Blue Hors St. Schufro / Tailormade Lancelot var til start med rytter Silje Bakken.

Sølvmedaljehoppen der tog meget opmærksomhed weekenden forinden, hvor hun vandt 4-års championatet overlegent i Billund, foran 3 Blue Hors heste.

Også denne weekend ryddet hun konkurrenterne af banen. 

Fredag blev der fra dommerne sagt: godt perspektiv til fremtiden, galoppen er stor, rummelig og med god aktion og balance. Rigtig flot fremvist.

Lørdag fik Sweetnes og Silje Bakken 9 i kapacitet og 9 i galop, som igen udgjorde en sejr og de vandt championatet.

Sweetnes.JPG
Sweetnes og Silje Bakken.

 

Vi ønsker avlere og ejere stor tillykke med de flotte resultater.