Dansk Varmblods region 7 afholdte det traditionsrige Hingsteshow Nord fredag på Finstrupgaard, Sportsrideklubben Aalborg.
En aften med fart over feltet, mange hingste blev fremvist. Unge, ældre, ponyer, heste, spring og dressur - det er en sand fest for publikum.
En fest var det også for Bøgegårdens to dressur hingste.
En fremragende præstation af Silje Bakken & Bøgegårdens Alphabeat e. Ampere - Blue Hors Don Schufro. En hingst i forrygende udvikling, flotte sidebevægelser og store flotte changementer viste den kun 6 årige hingst.
Bøgegårdens Santiago e. Soliman De Hus - Wesley. En hingst med X-FACTOR (tidligere udtalt af Patrick Kittel). Det viste Silje Bakken & Bøgegårdens Santiago under fremvisningen ved Hingsteshow Nord.
Bøgegårdens Santiago e. Soliman De Hus - Wesley viste han er i god udvikling og på vej mod debut i MA dressur.
Equipagen der i aftens anledning havde fundet dressurkjolen frem, dansede elegant gennem nogle af dressurens svære øvelser. Det kunne publikum lide, faktisk så godt at Bøgegårdens Santiago blev stemt til >>SHOWETS DRESSUR HINGST 2017<<.
Bøgegårdens Santiago e. Soliman De Hus - Wesley - Showet Dressur Hingst ved Hingsteshow Nord 2017.
Flot fremvist af Rytter: Silje Bakken. th. den stolte Fam. Schmidt og repræsentant for reg. 7 (Foto: Ridehesten.com)